Civilingeniør Claus Wessel Andersen (37) er ansat hos Niras som afdelingsleder for 25 medarbejdere, der arbejder med indeklima, energi, VVS og ventilation. Han kommer fra en stilling i rådgivervirksomheden Sweco som fagchef for VVS, ventilation, energi og indeklima.
Tidligere har Claus Wessel Andersen været ansat i Alectia – nu Niras – i flere år, hvor han blandt andet var fagleder for bygningsenergi. Han har i sin karriere også været projektleder på flere byggerier, blandt andet boligbyggeriet Havnekanten i Nordhavnen og et renoverings- og konverteringsprojekt på Danasvej på Frederiksberg, hvor en kontorbygning konverteres til senior- og ungdomsboliger.
Claus Wessel Andersen underviser også på et kursus om lavenergiventilation i Danvak, som er et fagligt netværk for professionelle inden for varme, ventilation, air condition, energi og indeklima.